Vi er ved at være godt trætte af at høre sætningen. “Hvor er det mærkeligt i år. Normalt kan vi bade i oktober, men nu er det jo nærmest vinter allerede”.

Vi fryser og det regner ind gennem vinduerne på hotelværelset. Det er tydeligt, at hotellet ikke er bygget til vinterhalvåret. Kretenserne plejer bare ikke at opleve vintertemperaturer allerede i slutningen af oktober – start november.

Der er stadig ikke sket noget med hensyn til byggetilladelsen, så vi har i dag bestilt flybilletter Danmark.  Vi kan ikke gøre mere i forhold til byggetilladelsen. Lito vores arkitekt beroliger os med at det meste omkring byggetilladelsen er ved at være på plads, så det er et spørgsmål om få uger nu.

Vi er dog alle 4 enige om, at vi hellere vil vente i Danmark  og holde jul i Vordingborg.