cecilie-blogJeg er født i 2008.

Det bedste jeg ved er at lave kreative ting sammen med min familie. Vi maler på sten, tegner og bygger prinsesseslotte og huse ud af papkasser.

Jeg kan rigtig godt lide at se videoer på internettet med gode ideer til Barbie og Monster High dukker. Så laver jeg Barbie huse og Barbie møbler i pap og papir.  Jeg er også vild med at lege med Lego Friends, Playmobil, Maileg og prinsessedukker.

På Kreta elsker jeg, når vi er på udflugter og er på stranden, hvor vi samler alle mulige muslingeskaller og sjove ting fra vandet op i vandkanten. Jeg synes det var rigtigt sjovt, da vi var på strandrensningstur, hvor jeg kunne fjerne al skraldet fra stranden, som turisterne havde smidt.

Når jeg bliver stor vil jeg gerne hjælpe på dyreinternater på Kreta, så jeg kan hjælpe de dyr der ikke har det godt.