Den 13. januar i 2016 tager vi en meget dyb indånding og beslutter os for en sidste gang at kaste os ud i udfordringen med at få bygget huset. En vigtig faktor for den beslutning er faktisk vores deltagelse i “Jagten på det gode liv”. Vi synes ligesom, det er at opgive lige på målstregen at stoppe nu. Og det er for dumt at stille op i et program og så ende med det udfald, at vi opgiver kampen. Der er jeg alligevel for stædig 😉
Vi tager kontakt til den græske ambassade, som henviser os til en autoriseret dansk-græsk tolk, der kan varetage oversættelsen af vores dåbsattester og vores vielsesattest, samt varetage navneændringsdokumentation med et påsat apostillestempel i forbindelse med vores navneændring på vielsesattesten. Det bliver en dyr omgang for vi skal efterfølgende også have en græsk advokat ind over til at føre vores sag i forhold til de græske myndigheder. Det skal afklares hos myndighederne, hvorfor vores dåbsattest og pas ikke har de samme efternavne påskrevet. For i Grækenland beholder man familienavnet hele livet.
Vores a
dvokat er gået på pension, så vi skal have en ny advokat ind over og derfor skal der også udføres en ny advokatfuldmagt, som skal underskrives hos en notar.
Jens og jeg tager derfor en uge til Kreta i februar for at skrive under og hilse på vores nye advokat Artemis. Lige på det tidspunkt er notarkontorerne gået i strejke grundet at pensionsbeløbet hos grækerne er i spil. Men det lykkes os at få en tid på den ene dag, de holder åbent i den uge, hvor vi er der. Hvor heldig havde vi lige lov at være for en gangs skyld.
På vej til kontoret oplever vi strejken på tæt hold. Da vi kommer til hovedvejen ind til Chania centrum bliver vi tvunget til at finde en omvej for den viser sig at være spærret med traktorer og der er lavet store bål, der brænder i strejkens tegn for at vise utilfredsheden med EU’s krav om pensionsbeløb nedskæringerne. Vi når endelig ad omveje frem og er for første gang glade for at grækerne er mere rolige omkring, hvorvidt tidspunkter for møder overholdes på minuttet.
Advokaten viser sig at være erfaren i byggebranchen og pudsigt nok viser det sig også, at hun har arbejdet i samme firma, som den entreprenør vi har valgt til at bygge huset (I anden omgang). Så hun har gudskelov kun rosende ord om dem også.
Notaren får udfyldt dokumenterne og endelig kan Jens og jeg skrive under på fuldmagten, så Artemis kan dokumentere, at vi er de samme personer, der vil bygge på grunden, som også er anført på skødet på grunden – selv om dåbsattest efternavnene er blevet ændret i vores pas.
Der går gudskelov kun 2 uger, så har Artemis endelig fået overstået dokumentationen hos myndighederne og fået vores navneændring påskrevet vores græske taxpapers. (Taxpapers er svarende til vores cpr. numre i Danmark).
I begyndelsen af marts kan Lito vores arkitekt endelig igen anmode om et møde vedr. byggetilladelsesansøgningens anden og sidste fase nu, hvor navneændringsproblematikken er løst og veldokumenteret.
