Vores arkitekt Lito har understreget for os, at vi ikke skal gå i gang på grunden før alle papirer er i orden.

I februar 2016 efter vores møde på notarkontoret vedrørende navneændringen er vi dog så langt, at vi tager en snak med Lito om, vi ikke godt kan begynde at flytte og fælde træer.

Vi er kun på Kreta i en uge og vi vil jo frygteligt gerne nå at være med i opstartsprocessen. img_5685

Vi husker tydeligt den sms vi får af Lito, hvor hun skriver – let´s do it.

Der kommer vendepunktet for os med byggeprojektet.

Dagen før vi skal rejse tilbage får vi endelig mulighed for at se gravemaskinen køre op på vores grund en tidlig fredag morgen kl. 8.00. Det er helt vildt at stå og vente længselsfuldt på vejen og så opleve gravemaskinen komme kørende.

Vi står næsten med tårer i øjnene, da vi står og ser på at der bliver målt op til huset ud fra tegningerne og at træerne, der skal vige for huset bliver  gravet op.

img_5581

img_5593

img_5729