Pigerne og jeg havde glædet os heeeeelt vildt til juleaften i år. Lito vores arkitekt skulle til møde vedrørende byggetilladelsen lige før jul og jeg havde aftalt med hende, at hun kun skulle sende en mail med de forhåbentlig gode nyheder til mig og ikke til Jens. Vi ville nemlig pakke udskriften af mailen ind i en kæmpe pakke og lægge den under juletræet – som en kæmpe overraskelse fra os til Jens.
Det var planen…. men så er der den barske realitet.
Jens modtager en mail fra Lito den 22. december om, at der er problemer i forhold til vores byggetilladelse og vores navne. Det viser sig, at de har hæftet sig ved vores navneændring fra vi fik lavet en fuldmagt hos vores græske advokat, der skulle varetage købet af grunden og så til de nye navne, vi har fået efter vi er blevet gift. I Grækenland skifter man ikke sit familienavn og de forstår ikke, hvorfor vi har ændret efternavn i forbindelse med vi blev gift. Hun skriver, at for at komme videre skal vi derfor have den græske ambassade i Danmark til at dokumentere, at vi er ejerne af den grund som vi søger byggetilladelse til trods navneændringen.
Det er som at få et ordentligt bokseslag lige i hovedet. Og for første gang har vi det begge sådan, at nu gider vi ikke mere. Nu har vi bare lyst til at sælge grunden og opgive det hele – for det bliver bare ved og ved med problemer. Tidligere har en af os ellers altid været optimistisk og fået den anden til at se positivt på problemstillingen, der er opstået.
Julen har derfor desværre ikke fået den glade julestemning, som den plejer…. og overraskelsen er ligesom faldet helt til jorden.