I juni 2015 sagde vi ja til at deltage i DR programserien: Jagten på det gode liv. Programserien er i 6 afsnit og vises første gang på DR1 torsdag den 13. oktober kl. 20.30.

Programmet følger 4 familier igennem et år i vores stræben på at udleve det gode liv. Den ene familie river stikket ud og tager på backpacker rejse i 10 måneder i Thailand. En anden familie flytter fra Odense til Langeland for at stoppe et stressfuldt liv og have mere tid til familien. Den tredje familie tager til New York i deres stræben efter at give de bedste behandlingsmuligheder til deres søn.

Og så er der vores familie, der forsøger at få kæmpet os til den famøse byggetilladelse, så vi kan få bygget et hus på vores grund på Kreta og nyde den kretensiske livstil.